Dansk
Gamereactor
hardware-tekster

Xiaomi Watch S4

Et ellers godt ur med udskifteligt design skæmmes af en afgørende fejl.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Xiaomi har på næsten rekordtid bidt sig fast som en af verdens største tech-virksomheder, så store at de allerede i 2014 formåede at blive Kinas største telefonfirma. Det er ret godt gået, da de kun tre år før sendte deres første telefon på markedet, et år efter at de var blevet grundlagt. På det europæiske marked er deres sub-brand Redmi nok mere kendt. Havde det frie marked været en bodybuildingkonkurrence, så var der helt klart blevet taget en dopingtest.
Som en stor spiller på markedet giver det derfor mening, at man har og kan tilbyde kunderne et komplet økosystem, og det inkluderer smart-ure.

HQ

Xiaomi har altid gået efter at kunne levere den bedste og nyeste teknologi til færrest mulige penge, og med S4-uret er der ingen undtagelser. Prisen går her ned til 1.230 kroner. Jeg har dog lidt svært ved at finde rundt i Xiaomis navngivning. Deres andet ur hedder Watch 2, der er GT og Pro udgaver, og de andre varianter de har er under Redmi-mærket.

Xiaomi Watch S4

For de efterhånden ikke så mange penge som 1.230 kroner er, får du en 466x466, 1,43" AMOLED-skærm og et overraskende velbygget ur. Designet er meget klassisk, og selvom det er meget individuelt, så er jeg faktisk glad for, at man har forsøgt at bruge store ikoner i stedet for de små, de er ligegyldige og ulæselige på mange andre ure. Pixeltætheden er relativt høj på 326 PPI, og uret har 1.500 nits lysstyrke med en peak-mulighed på 2.200 nits. Det er aldrig et problem. Mit eneste kritikpunkt er at farverne, eller rettere ikonernes farvevalg, er lidt kedelige - der måtte gerne være brugt flere stærke farver. Kronen på uret kan dreje, men det er i sig selv ikke revolutionerende, medmindre man skriver salgstaler om netop dette ur.

Et af urets særkender er dets evne til at skifte udseende. Her snakker vi ikke bare om en ny rem, men også selve urskiven kan skiftes, og man kan endda få samlede pakker, hvor det hele passer og matcher. Ja, nogle ting kan ikke købes separat, men kan kun fåes som en samlet pakke. Det er altså ret spiffy - jeg er vild med konceptet. Som standard kommer det i flere designs og med en flot aluminiumsramme. Det er lækkert, men byggekvaliteten og særligt urets brugerflade mangler lige den sidste finesse for at være på niveau med de dyrere modeller.
Batterilevetiden er imponerende - over to uger ved almindelig brug.

Dette er en annonce:

Den tilhørende app hedder Mi Fitness, og jeg må sige, at antallet af tilladelser, der skulle til for at få den til at virke, var ret voldsom. Den er funktionel, men så er det også det. Det hele er lidt standard, og jeg så gerne, at man havde brugt tid på at udvikle et lidt mere lækkert app-design og ikke mindst nogle flere urskiver, det mangler. Det er som sagt ganske funktionelt dog. Der understøttes noget der ligner 150 sportsformer, dual GPS, og der er endda et dedikeret ski-modus med fald-alarm og det hele.

I modsætning til andre er der også understøttelse af VISA- og Mastercard-betalinger gennem en NFC-chip. Jeg skal dog blankt indrømme, at jeg ikke har afprøvet funktionen lokalt, af den simple grund at jeg ikke bryder mig om at betale via ur - det gør det simpelthen for nemt at bruge penge.

Der er et bedre stykke software der hedder Xiaomi Smart Hub, men det er kun tilgængeligt med en nyere smartphone af samme fabrikat, der understøtter HyperOS 2. Jeg ved af gode grunde ikke hvad der mangler af funktionalitet den vej, men at undlade en hel app og binde den op på brugen af samme mærke mobiltelefon synes lidt mærkeligt.

Xiaomi Watch S4
Dette er en annonce:

Der hvor uret har mangler - og det kan sagtens være mig, der har fået et fejl-eksemplar eller har glemt en vigtig opdatering - er pulsmålingen... den er ikke god. Faktisk virker den overhovedet ikke, medmindre at jeg på magisk vis er kommet i fantastisk form og i virkeligheden vejer 20 kg mindre end jeg gik og regnede med. Men selv da jeg var 30 kg lettere og motionerede flere timer dagligt, lykkedes det mig ikke at have en puls på kun 112 efter en halv time med maksimal belastning af det kardiovaskulære system. Det er lidt samme historie med Bluetooth-afspilninger fra urets interne hukommelse - den hoster og hakker som en gammel fiskekutter og er fyldt med digital støj som en gammel internetforbindelse over telefonkabler. Det kan simpelthen ikke være rigtigt - det må være en fejl. Især fordi det gør uret fuldstændigt ubrugeligt til træning, og det giver ikke meget mening da det fint tæller kalorier og skridt som det skal. Og i min verden er motion og logning af aktivtet nok noget af det mest essentielle et smart-ur skal kunne.

Så - vi giver en score nu, og kommer der en opdatering, der løser de her meget grundlæggende fejl, inden testeksemplaret sendes tilbage, så bliver anmeldelsen og karakteren ændret for at reflektere det. Vi har før testet Xiaomi-produkter, også for nyligt, og de plejer altså ikke at have funktionalitetproblemer.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Xiaomi Watch S4

Xiaomi Watch S4

HARDWARE-TEKST. Skrevet af Kim Olsen

Et ellers godt ur med udskifteligt design skæmmes af en afgørende fejl.



Indlæser mere indhold