I august registrerede skaberne af Yakuza/Like a Dragon serien navnet Yakuza Wars, og flere begyndte at spekulere i, om det kunne være det næste store fra Ryu Ga Gotoku Studio. Der var mange bud, lige fra et taktisk spin-off i stil med Dynasty Warriors eller måske som Sakura Wars - enkelte spekulerede også i, at det måske vil blive en Games as a Service titel.
Nu er vi lidt klogere. Yakuza Wars er dukket op på Facebook og det lader til at være et strategispil til iOS og/eller Android.
I beskrivelse på Facebook siden står der:
"Sega's first officially authorised mobile game: Yakuza Wars, as a new classic gangster-themed masterpiece on mobile phones, it creates innovative strategic war gameplay. Here, you can fight side by side with classic characters such as Kiryu Kazuma, Kasuga Ichiban, and Majima Goro, and write your own legendary story in the underworld".
Vi forventer, at Yakuza Wars bliver officielt annonceret på Tokyo Game Show senere på måneden og der er måske stadig et lille håb om, at det også vil komme til andre platforme, men det ser dog ikke sandsynligt ud.
Selv om man ikke helt kan undgå at føle sig en smule skuffet, så lad os ikke glemme, at der er et kæmpe kommercielt potentiale for sådan et spil. Det mobile spilmarked står for over 90% af hele spilindustriens indtjening, så det giver rigtigt god mening for Sega, fra et kommercielt synspunkt, at få deres måske største serie over på mobile platforme.