Sega meddeler at deres mafia-serie Yakuza har rundet fem millioner eksemplarer solgt til butikkerne. Det sker i forbindelse med udgivelsen af Yakuza of the End, der har solgt 400.000 eksemplarer på sine første to uger på det japanske marked.
Yakuza of the End har solgt en lille smule mindre end sine forgængere Yakuza 3 og 4 på sin første uge, men Sega virker alligevel godt tilfredse.
Yakuza of the End bryder med seriens traditioner - hvor de tidligere Yakuza-spil har omhandlet japans kriminelle underverden, er of the End et spil om zombier. Der er ikke nogen europæisk dato for spillet endnu.