Dansk
Gamereactor
nyheder
Yogventures!

Yogventures! er slut på trods af succesfuld Kickstarter

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Yogscast er en af de mest populære Youtube-kanaler for spilinteresserede, men er nu rendt ind i et par problemer. Først var der hele fadæsen, med at grundlæggerne tilbød en service hvor de ville promovere indiespil mod en procentdel af spillets samlede indtægter. Men nu er kanalen dog rendt ind i et potentiel større problem, for det spil som de i sin tid havde lagt navn til og som efterfølgende nåede dets mål på Kickstarter, er nu blevet droppet af dets udvikler Winterkewl Games, der simpelthen ikke havde flere finanser.

HQ

Yogscast har flere gange understreget at spillet var et separat projekt som de ikke var involveret i, hvilket også er deres forklaring på hvorfor de ikke kan gøre noget ved de mange der nu står uden noget som helst, for de penge de valgte at bruge på Kickstarteren.

Historier omkring udviklingen af spillet lyder dog heller ikke ligefrem betryggende, og således skulle der på udviklingens travleste tidspunkt kun have været seks udviklere der alle var ansatte på deltid. Kontrakterne var også noget rod, hvilket åbenbart betød at en af udviklerne modtog sin fulde lønning på $35.000 for to ugers arbejde, hvorefter han smuttede videre til et andet job.

De fysiske bonusser som var blevet lovet til de der støttede Kickstarteren, skulle være blevet sendt ud, men de der betalte og håbede på et Yogventures!-spillet kommer altså til at vente forgæves.

Yogscast har sidenhen udtrykt at de ikke retsmæssigt har nogen forpligtelse til at kompensere de mange der står uden et spil, men alligevel vil forsøge at afhjælpe problemet.

Yogventures!

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold