Dansk
Gamereactor
nyheder
Yooka-Replaylee

Yooka-Replaylee annonceret konsollerne og PC

Den klassiske 3D platformer fra 2017, kommer i en remastered og opdateret udgave.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Playtonic Games har annonceret Yooka-Replaylee, som er en remastered og opdateret udgave af Yooka-Laylee fra 2017. Playtonic Games består af tidligere Rare medarbejdere og for næsten 10 år siden stiftede de Playtonic Games og Yooka-Laylee var det spil, som for alvor satte det lille studie på indie-landkortet.

Når man ser på spil som Yooka-Laylee og efterfølgeren Yooka-Laylee and the Impossible Lair fra 2019, så er Rare-rødderne tydelige at se og begge spil er en hyldest til de klassiske 3D platformspil, som teamet selv har været med til at skabe hos Rare.

For at markere dette, er Yooka-Laylee nu på vej i en remastered udgave og af forbedringer kan blandt andet nævnes en betydelig opdateret visuel side, opdateret og helt nye in-game challenges, et nyt in-game kort, karaktererne har nye animationer og nye moves og kameraet skulle også være opdateret.

Endelig er soundtracket fra Grant Kirkhope (Banjo-Kazooie) og David Wise (Donkey Kong Country) blevet genindspillet, denne gang af et fuldt orkester.

Der er endnu ikke annonceret præcis hvilke platforme Yooka-Replaylee vil udkomme på og heller ikke hvornår det vil komme, men Playtonic vil holde en Q&A session på deres YouTube kanal den 11. juni, hvor vi formentlig får mere at vide.

HQ
Yooka-Replaylee
Yooka-ReplayleeYooka-Replaylee

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold