Nintendo har fået for vane at afholde så mange Direct-udsendelser, at det føles, som om der er et show hver uge, men på en eller anden måde lykkes det dem også at finde plads og tid til at levere uventede nyheder via deres Nintendo Today-app.
I den forbindelse har Nintendo, som en del af Mar10-begivenhederne (Mario Day), netop bekræftet den officielle lanceringsdato for den kommende charmerende Switch 2-platformer, Yoshi and the Mysterious Book, og spillet står til at få sin store debut allerede den 21. maj 2026.
Sammen med denne nyhed er der landet en ny trailer til spillet, som viser mere af det herlige 2D-gameplay, hvilket du selv kan se herunder. Med Yoshis animerede biografdebut i april i The Super Mario Galaxy Movie, hvor Donald Glover lægger stemme til den grønne dinosaur, ser det i sandhed ud til, at 2026 tegner til at blive "Yoshis år", på trods af at The Legend of Zelda fejrer sit 40-års jubilæum...