Zelda: Phantom Hourglass-soundtracket er nu fuldt tilgængeligt på Nintendo Music
Mange på sociale medier har tolket denne overraskende tilføjelse som et hint fra Nintendo og håber, at det snart bliver lanceret til Switch 2.
The Legend of Zelda: Phantom Hourglass normalt ikke rangeret som et af de bedste Zelda-spil, og vi taler sjældent om musikken fra spillet. Når det er sagt, er det faktisk en lidt undervurderet perle, der byggede videre på præmissen fra The Legend of Zelda: The Wind Waker.
Spillet blev oprindeligt udgivet til Nintendo DS i 2007 og er ikke blevet genudgivet. Derfor er mange nu forsigtigt begyndt at hæve deres forventninger lidt, da Nintendo uventet annoncerede, at spillets soundtrack er blevet tilføjet til Nintendo Music-appen. I alt er der 80 sange med en spilletid på 91 minutter.
Mange håber, at dette er et tegn på, at spillet får nyt liv på Switch 2, enten som download via Switch Online-abonnementet eller som en remaster eller remake. Der er dog en god chance for, at det bare er ønsketænkning, så vi må bare krydse fingre, mens vi lytter til musikken.


