Så er der gode nyheder for alle de Wii U-ejere der allerede savner lidt flere digitale lækkerier til deres konsol, for Zen Pinball 2 skulle lande i den digitale eShop senere på måneden.
Som det også gælder for de andre versioner af spillet, vil selve grundspillet være gratis at hente, og herefter vil man så selv kunne vælge hvor mange digitale Pinball-maskiner man vil betale for.
Plants vs. Zombies, Captain America og Fantastic Four-maskinerne skulle allerede være garanteret, og håber blot at highscore-listerne kommer til at blive samlet for alle konsollerne, sådan at vi ikke skal til at starte forfra.