Skip to main content
Gamereactor Nyheder Tales of the Shire
Nyheder

Nyt Ringenes Herre-spil bliver et hyggeligt Hobbit-eventyr

Vi glæder os til at spise morgenmad nummer to og rende rundt med behårede fødder.
Troels Ryde Grann 22 september 2023

Det er efterhånden et år siden, at Take-Two og Wētā Workshop annoncerede, at de ville lave et Ringenes Herre-spil sammen. Vi fik ikke meget at vide dengang, udover at det ville være "meget anderledes end, hvad fans tidligere har spillet". Nu ved vi, hvorfor de sagde det på den måde.

En ny teaser-trailer afslører, at spillet hedder Tales of the Shire, og at det faktisk er Take-Twos datterselskab Private Division, der kommer til at udgive det engang i 2024. Titlen på spillet er meget retvisende, eftersom Wētā Workshops Ringenes Herre-spil beskrives som en hjertevarm titel, hvor vi vil opleve det hyggelige hobbitliv.

Det er stort set alt, vi får at vide, men videoen indeholder referencer til Bywater, så det lader til, at spillet kommer til at foregå i den landsby. Billeder af søde væsner, fiskeri og en overflod af mad gør det klart, at vi virkelig kommer til at udleve drømmen om det fredfyldte Hobbit-liv næste år. Om det betyder, at vi får noget i stil med Animal Crossing, The Sims, Death Stranding eller lignende på endnu uspecificerede platforme, det må tiden vise.

Lyder det som noget, du kunne finde på at tjekke ud?

Fuld profil 481 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.