Mange franchise-film har i disse dage sværere ved at blive indbringende, og det skyldes blandt andet at produktionsbudgetter er blevet meget, meget højere med årene. Det ligger dog ikke rigtig til instruktør Ridley Scott at skære ned, og hans næste film har hans måske største budget nogensinde.
The Hollywood Reporter har slået fast, at den kommende Gladiator 2 nu har et budget på over $310 millioner, som gør den til en af de dyreste enkeltstående produktioner nogensinde.
Det er særligt imponerende når nu studiet Lionsgate havde sat budgetrammen til $165 millioner, men som så blev til $250 millioner og en optagelsesperiode på bare 49 dage. At brænde $310 millioner på så kort tid anses for at være uhørt, selvom dette naturligvis også dækker postproduktion.
Blandt andet Denzel Washington, Connie Nielsen og Paul Mescal medvirker.