Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

505 Games lukker kontorer i Spanien, Frankrig og Tyskland

505 har allerede fyret blandt deres studier, men nu ryger der en masse fra marketing og kommunikation.
Magnus Groth-Andersen 29 februar 2024

Fyringer er på dagsordnen alle steder i spilbranchen, men for 505 Games er der blevet taget mere drastiske midler i brug, for snarere end bare at skære ned, så lukker de nu afdelinger i en række forskellige lande.

Gamereactor kan bekræfte at ligesom EA, Activision og 2K Games de sidste bar år, så lukkes en række afdelinger i Europa som både sker for at skære i antallet af egentlige ansatte, men også for at centralisere kommunikation, udgivelse og markedsføring til nogle få lokationer.

Mere specifikt lukkes afdelinger i Tyskland, Frankrig og Spanien, og alle tre har været aktive i mindst 15 år. Det betyder at firmaets hovedsæde i Milano, samt en afdeling i England, forbliver de eneste europæiske afdelinger tilbage.

De roller der påvirkes er primært markedsføring, kommunikation og distribution, og forventes ikke at påvirke egentlig spiludvikling. 505 Games har blandt andet Assetto Corse 2 på vej fra italienske Kunos Simulazioni, men de har også netop solgt Control-rettighederne tilbage til Remedy, som også kunne tyde på et løsere greb om de studier de samarbejder med.

Vi sender tanker, igen, til de påvirkede.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.