Der er rigtig mange der håber at James Gunn og Peter Safran får held med at kickstarte et nyt sammenhængende DC-filmunivers, og det starter alt sammen med en Superman-film, der både er skrevet og instrueret af Gunn selv.
Den har tidligere gået under navnet "Superman: Legacy", men nu har Gunn valgt at ændre navnet til noget mere simpelt for at fejre at optagelserne langt om længe er gået i gang.
Det er blevet afsløret via Instagram at den officielle titel nu bare er "Superman", og den fastholder den samme centrale premieredate, nemlig d. 11 juli 2025.
Det vides endnu ikke hvor længe optagelserne foregår, men vi regner med at se de første billeder fra settet inden alt for længe.