Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Lords of the Fallen og Sniper Ghost Warrior Contracts 2 kommer til Game Pass

CI Games og Microsoft har indgået en aftale - der er dog endnu ikke nogen officielle datoer på spillene. Der er dog rygter om, at Lords of the Fallen skulle være lige på trapperne.

Polske CI Games skulle være blevet enige om at både Lords of the Fallen og Sniper Ghost Warrior Contracts 2 skulle være på vej til Game Pass. Der er ikke meldt noget officielt ud fra Microsoft endnu, men der har været forlydender om, at Lords of the Fallen skulle lande i slutningen af maj.

Lords of the Fallen udkom i efteråret sidste år og er en reboot af soul-like action-rollespillet af samme navn fra 2014. Det solgte 1 million eksemplarer i løbet af de første 10 dage på markedet og der er efterfølgende blevet opdateret flere gange med nyt indhold. Du kan læse vores anmeldelse her.

Sniper Ghost Warrior Contracts 2 er et lidt ældre spil, da det udkom tilbage i sommeren 2021. Det er det seneste spil i stealth sniper serien Sniper Ghost Warrior - og det anses af mange for at være det bedste spil i serien. Du kan læse vores anmeldelse her.

Der er som sagt endnu ingen officielle datoer på de her to nye tilføjelser til Game Pass, men vi forventer at høre noget meget snart.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.