Skip to main content
Gamereactor Nyheder Rise of the Ronin
Nyheder

Prøv Rise of the Ronin i ny gratis demo

Team Ninjas samurai-fortælling fik ikke den bedste modtagelse, men nu kan du selv få en smagsprøve på spillet.
Palle Havshøi-Jensen Opdateret 24 juli 2024

Sony og Team Ninja har frigivet en demo af Rise of the Ronin, som alle med en PlayStation 5 kan prøve. Demoen er tilgængelig nu på PlayStation Store, den giver adgang til spillets første kapitel og hvis man vælger at købe spillet, vil ens fremskridt blive ført med over i den fulde version.

Rise of the Ronin udkom eksklusivt til PlayStation 5 i marts i år og fik generelt en lidt lunken modtagelse. På trods af dette, er Rise of the Ronin faktisk gået hen og blevet det bedst sælgende spil fra Koei Tecmo og Team Ninja.

Ketil anmeldte spillet her på Gamereactor hvor han gav det et 7-tal og blandt andet skrev: "Selv med mine mere positive briller hvilende på næseryggen, er det svært at komme uden om, at Rise of the Ronin har så mange begrænsninger, at de højeste karakterer ligger uden for rækkevidde. [...] Rise of the Ronin har meget imod sig, men det glimrende kampsystem og den friske tilgang til hvad et Team Ninja-spil kan være, gør det alligevel til en oplevelse, jeg snildt kan anbefale til jer, der synes om den japanske udviklers andre titler."

Har du endnu ikke hoppet om bord i Rise of the Ronin, så har du altså nu muligheden for at prøve det, inden du evt. vælger at købe det.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.