Bethesda Softworks og id Software har frigivet den obligatoriske lanceringstrailer til Doom: The Dark Ages, som lander til Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass på torsdag.
Doom: The Dark Ages fungerer som en prequel til Doom fra 2016 og det seneste Doom Eternal fra 2020. Magnus har anmeldt spillet og han skriver blandt andet: "... jeg har ingen kvaler med at anbefale Doom: The Dark Ages til enhver der elsker gameplay, der elsker godt level design og spændende fjender, der elsker power fantasies når de er bedst i spillenes verden, og som elsker den her setting".
Selv om der er problemer med spillet, giver Magnus det er solidt 8-tal og du kan læse hans fulde anmeldelse her - og du kan se vores video-anmeldelse her (engelsk).
