Sony postede i nat en trailer fra Stellar Blade på den officielle PlayStation YouTube kanal, men traileren blev hurtigt fjernet igen. Katten er dog ude af sækken og du kan se traileren nedenfor.
I traileren kan man se, at Stellar Blade kommer til PC den 11. juni - og at der samme dag vil lande en Complete Edition til både PC og PlayStation 5, som indeholder spillet + alle tidligere udgivet udvidelser.
PC-versionen af Stellar Blade byder blandt andet på upscaling via DLSS 4 og FSR 3, unlocked framerate, ultrawide display (lige fra 5:4 til 32:9), DualSense support, en ny boss battle og 25 nye kostumer. Vi forventer, at den nye boss og de 25 kostumer også kommer til PlayStation 5 udgaven den 11. juni.
Vi afventer selvfølgelig stadig en endelig officiel udmelding fra Sony, men denne trailer er ret officiel, selv om praktikanten kom til at trykke lidt for hurtigt på "publish" knappen hos Sony.
Stellar Blade udkom til PlayStation 5 tilbage i slutningen af april 2024 - og vi var ret glade for det.
