Under Sonys event i sidste uge benyttede Aspyr og Eidos Montreal lejligheden til at løfte sløret for Deus Ex Remastered - en hyldest til det originale spil, der i år kan fejre 25-årsjubilæum. Udvikleren kalder spillet "the definitive version" af denne cyberpunk-RPG-klassiker og lover højopløste teksturer, ny belysning, vand- og ragdoll-fysik, partikeleffekter og lipsync. Også karaktermodellerne er blevet opdateret for at sikre et visuelt udtryk, der matcher denne "augmented edition".
Publikums modtagelse har dog langt fra været begejstret, og fans har siden annonceringen skældt remasteren ud. Både på Reddit og YouTube er kommentarerne næsten enstemmige:
BearlyReddits: I... didn't ask for this...
Jadturentale: What a shame. It was a good game. What a rotten way to get remastered.
inches666: My vision is not augmented
slash450: pure ass
Sterlod: Day 1 release Xbox 360 doom 3 ass textures
zenderschnitzer4658: As someone who's been asking for a remaster of DX for a long time now, please delay this indefinitely and redo the whole thing.
joshandersn: Please. Just give it to nightdive 🙁
Aspyr stod senest bag Legacy of Kain: Soul Reaver 1-2 Remastered og før det to samlinger med Lara Croft: Tomb Raider I-III Remastered og Tomb Raider IV-VI Remastered. Deus Ex Remastered udkommer den 5. februar næste år til PlayStation 5, Xbox Series, PC og Switch. Du kan se traileren herunder.
Hvad synes du om denne hyldestudgave af Deus Ex - og ser du frem til den?
