Skip to main content
Nyheder

Simu Liu bekræfter at Sleeping Dogs-manuskript er færdigt

Ja, det er stadig bizart, så mange år efter at al håb o,m et nyt spil i serien blev slukket.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 21 oktober 2025

Sikke en rutsjebanetur for Sleeping Dogs-filmen, ikke? Tidligt på året blev det rapporteret, at filmatiseringen var død. Men som en Fugl Fønix fra asken er projektet nu genopstået, med Marvel-stjernen Simu Liu klar til at genoplive projektet, og han skal faktisk spille ingen ringere end Wei Shen.

I weekenden blev det bekræftet på sociale medier, at et stort skridt er nået: udkastet til manuskriptet er færdigt. Forvent dog ikke, at filmen lander på biograferne i 2025 eller 2026, for der er stadig lang vej igen. Men med manuskriptet klar kan Liu og teamet nu begynde at søge efter en instruktør og se frem mod at starte optagelserne, sandsynligvis efter nogle revideringer af manuskriptet.

https://x.com/SimuLiu/status/1979664278459388314

I et svar på sit opslag blev Liu spurgt om samarbejdet med Square Enix, hvor han roste udgiveren for samarbejdet på projektet. "They're absolutely great it's the studios that don't seem to understand how important this IP is BUT we will get them there," skrev han.'

Spørgsmålet er så bare om dette vil revitalisere spilserien også? Sleeping Dogs udkom første gang i 2012 og fulgte undercover-politiagent Wei Shen, da han infiltrerede Sun On Yee-triaden i Hong Kong. Med en åben sandbox-verden, stramt kampsystem baseret på kampsport og en stærk narrativ kerne er spillet stadig en undervurderet favorit for mange.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.