Skip to main content
Gamereactor Nyheder Silent Hill 2 Remake
Nyheder

Meget peger på, at Silent Hill II er på vej til Xbox Series X/S

Spillet er nu blevet rated til Xbox hos amerikanske ESRB.
Palle Havshøi-Jensen 31 oktober 2025

Der er endnu ikke noget officielt fra Konami, men der er efterhånden flere tegn på, at Blooper Teams glimrende Silent Hill II remake er på vej til Xbox Series X/S.

Det seneste, og måske mest sikre, tegn er, at spillet nu er blevet rated til Xbox Series X/S af amerikanske Entertainment Software Rating Board (ESRB), som svarer til vores PEGI her i Europa.

Silent Hill 2 remaken udkom til PlayStation 5 og PC via Steam i starten af oktober sidste år - så man kunne forestille sig, at en konsol-eksklusiv-aftale med Sony er udløbet og derfor vil Konami nu udgive spillet på Xbox konsollerne. Det eneste vi mangler nu, er en officiel annoncering fra Konami og Blooper Team.

Silent Hill 2 remake har solgt mere end 2,5 millioner eksemplarer. Magnus anmeldte spillet sidste år skrev blandt andet: "Det har været en stor glæde for mig personligt at opleve en af de moderne klassikere, der betragtes som skelsættende for genrens konventioner, og jeg bliver nødt til at bifalde store dele af Bloober Teams arbejde her."

Du kan læse den fulde anmeldelse af Silent Hill 2 remaken her.

Fuld profil 3.322 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.