Har du for nylig bevæget dig rundt i den smukke verden i Clair Obscur: Expedition 33 og tænkt "hvad nu hvis det her spillede mere som Returnal?" Hvis ja, har vi gode nyheder, da udvikleren Counterplay Games dukkede op i starten af det netop afholdte Xbox Partner Preview, for at præsentere Armatus.
Der er tale om et actionspil, der byder på flydende og elegant gameplay, der minder lidt om Housemarques Returnal, men alt foregår i en version af Paris, der er langt fra den romantiske City of Lights, vi alle kender. Snarere er denne variant af den franske hovedstad blevet overrendt af horder af dæmoner og monstre, og som en navnløs kriger tilkaldt af de resterende overlevende mennesker, er det din pligt at slå tilbage mod Helvedes kræfter og krydse Scoured Path og til sidst finde The Sunless Gate i et forsøg på at redde menneskeheden fra total udslettelse.
Spillet er et svært og udfordrende spil, der vil teste dig og kræve "preparation, practice, and skill". Armatus kommer til de fleste platforme, når det lanceres i 2026. Specifikt kan du forvente, at spillet udkommer til PC, Xbox Series X/S, PlayStation 5 og Nintendo Switch 2 og det kommer også til Game Pass og Xbox Play Anywhere.
Se annonceringstraileren nedenfor.