Skip to main content
Nyheder

IO Interactive indrømmer, at "foråret ser virkelig godt ud" efter forsinkelsen af Grand Theft Auto VI

Men den danske udvikler er stadig glad for, at Grand Theft Auto VI kommer, og siger, at det vil hjælpe branchen med at vokse på flere områder.
Jonas Mäki Editor Sweden 24 november 2025

Det ramte som en bombe, da det blev afsløret, at ventetiden på Grand Theft Auto VI ville blive endnu længere, da spillet officielt er blevet udsat til den 19. november 2026. Det betyder, at der stadig er mere eller mindre et helt år tilbage til lanceringen.

Trist for alle gamere, selvfølgelig, men der er ikke kun dommedagsstemning. Ikke alle vil indrømme det, men Grand Theft Auto VI er åbenlyst en formidabel konkurrent, der de fleste helst vil undgå at stå ansigt til ansigt med. Og en udvikler, der ser en lysere fremtid som følge af Rockstars forsinkelse, er den danske udvikler IO Interactive, som arbejder på 007 First Light der udkommer i slutningen af marts 2026.

CEO Hakan Abrak snakker om, hvad GTA VI udsættelsen betyder, i et interview med GamesIndustry, hvor han forfriskende direkte siger: "It would be a lie not to say that obviously spring looks really good."

007 First Light udkommer den 27. marts til PC, PlayStation 5 og Xbox Series X/S - og får altså flere måneder på markedet, hvor det ikke skal kæmpe direkte med Rockstars måske mest ventede titel nogensinde, hvilket selvfølgelig er positivt. Når det er sagt, indrømmer Abrak, at Grand Theft Auto VI stadig er en gevinst for alle involverede:

"I want to say in the same breath that GTA 6 is a welcome thing for the industry. I do believe a lot of gamers who maybe haven't played for a while will get into things again, and generally for the industry as a whole. I think that will be amazing."

2026 bliver et spændende år, hvor man kan forvente, at alle udgivere vil holde et vågent øje med Grand Theft Auto VI, og ingen frivilligt vil udgive deres spil i nærheden af det - noget der kan resultere i, at årets normalt bedste måned for store udgivelser (november) bliver langt mere mager, end den har været vant til i meget lang tid.

Editor Sweden Jonas Mäki has written for Gamereactor since 2002, becoming an editor in 2007. He covers the video game industry across news, releases and the business side, with a particular interest in sales figures and where the industry is heading.
Fuld profil Gamereactor-skribent siden 2007 · 1.950 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.