Ny forskning antyder, at nogle af solsystemets mindste ismåner kan rumme oceaner, der lejlighedsvis koger under deres frosne skaller. Undersøgelsen, offentliggjort i Nature Astronomy den 24. november, giver nye indsigter i, hvordan træk som højderygge, klipper og "tigerstriber" kan dannes på disse fjerne verdener.
I modsætning til Jorden, hvor geologien drives af smeltet sten, formes ismåner som Saturns Mimas og Enceladus eller Uranus' Miranda af bevægelsen af vand og is. Opvarmning fra tidevandskræfter udøvet af deres værtsplaneter kan få isskaller til at smelte eller blive tykkere. Når is smelter fra bunden, falder trykket, hvilket potentielt tillader vand at nå sit trepunkt, hvor is, væske og damp eksisterer side om side og i praksis koger under overfladen.
"Denne proces kunne forklare karakteristiske overfladetræk på små måner, der ellers virker geologisk døde," siger Max Rudolph, hovedforfatter og lektor i jord- og planetariske videnskaber ved UC Davis. På større måner som Titania ville isskallen dog revne, før kogningen finder sted, hvilket fører til forskellige overfladeformationer.
