I kølvandet på en af de mest direkte interventioner i Latinamerika siden invasionen af Panama i 1989 har præsident Donald Trump sagt, at USA midlertidigt vil overtage kontrollen over Venezuela efter tilfangetagelsen af dets mangeårige leder, Nicolás Maduro. I en samtale med journalister fra sit Mar-a-Lago-resort i Florida præsenterede Trump beslutningen som et nødvendigt skridt for at stabilisere landet og håndtere det, han beskrev som en nøje kontrolleret magtoverdragelse.
"Vi vil styre landet, indtil vi kan gennemføre en sikker, ordentlig og fornuftig overgang," sagde Trump og argumenterede for, at Washington ikke kunne risikere, at Venezuela faldt i hænderne på en anden leder, der måske ignorerede folkets behov. Sammen med udenrigsminister Marco Rubio og forsvarsminister Pete Hegseth gav præsidenten få konkrete detaljer om, hvordan USA ville styre Venezuela, mens dets institutioner og militær forbliver intakte.
Trump understregede også Venezuelas enorme oliereserver og sagde, at store amerikanske energiselskaber ville blive hentet ind for at genopbygge nationens forfaldne olieinfrastruktur, en indsats eksperter siger kan tage år. Hans gentagne henvisninger til olie vakte hurtigt kritik, hvor modstandere stillede spørgsmål ved, om økonomiske interesser driver en operation, som administrationen har fremstillet som en retshåndhævende mission mod påståede narkotikanetværk knyttet til Maduro.
Meddelelsen har udløst skarpe reaktioner i Venezuela og rundt om i verden. Hjemme har Trumps udtalelser om ikke at udelukke "boots on the ground" sat gang i debatten om, hvorvidt interventionen kan føre til en langvarig og risikabel amerikansk tilstedeværelse i regionen. For yderligere læsning, se følgende: Verdensledere reagerer på amerikanske angreb i Venezuela og fangsten af Maduro og hans kone.
