Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Sony og Honda har rullet de første Afeela EV'er af produktionslinjen

Hvornår den udkommer, er stadig et mysterium, men det ser ud til, at det er i år.
Magnus Groth-Andersen 5 januar 2026

Afeela blev oprindeligt annonceret sammen med PlayStation-relaterede nyheder under Sonys CES-præsentation for flere år siden. Efterfølgende indgik Sony et partnerskab med Honda under navnet "Sony-Honda Mobility" (eller SHM), og bilserien kom til at hedde "Afeela".

I en ny video er det nu bekræftet, at de allerførste produktionsmodeller af Afeela 1 for nylig er rullet af produktionslinjen i Ohio, hvilket betyder, at mærket er et skridt nærmere faktisk at kunne levere biler i den nærmeste fremtid.

"We will ensure that all integrated functions installed in the vehicle operate completely as designed to deliver the experience promised by AFEELA. We will provide not only technology but also the highest reliability. This is our commitment to our customers," siger produktkvalitetschef Susan Dulik.

Afeela 1 kommer med omkring 400 hestekræfter, et 91 kWh-batteri, 150 kW-opladning og ser specifikationsmæssigt relativt ubemærket ud. Sony har dog udstyret bilen med hele 18 kameraer, et LiDAR-modul, ni radarer, 12 ultralydssensorer og mere dertil. Derudover vil den have indbygget Remote Play-funktionalitet for PS5-brugere.

Det er i øjeblikket uklart, hvornår Afeela 1 udkommer, men det ser ud til, at lanceringen ikke er langt væk.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.