I en noget overraskende drejning er det blevet afsløret, at Jackass vender tilbage allerede til sommer med et helt nyt kapitel, hvor det vanvittige hold genforenes for endnu flere tossede, chokerende, kvalmende og spektakulære pranks og stunts.
Det er blevet bekræftet af Johnny Knoxville og via Jackass' officielle Instagram-konto, at Jackass 5 får premiere den 26. juni. Der er endnu sparsomt med yderligere information om filmen, men følgende er blevet meldt ud.
"Well a wang dang and hot damn doodle, we are starting the year off with a bang. We wanted to let you know that this summer Jackass is back!! We will see you in theatres June 26th.?❤️? More to come but wanted you to hear it from us first!!"
Nu venter vi på nyt om det fulde cast, men et kvalificeret gæt er, at de sædvanlige navne vender tilbage, herunder Steve-O, Jason "Wee Man" Acuña, "Danger" Ehren McGhehey, Chris Pontius, Dave England og flere andre.
Glæder du dig til at se Jackass vende tilbage?