Præsident Donald Trump sagde torsdag, at han havde sikret fuld og permanent amerikansk adgang til Grønland gennem en rammeaftale, der blev drøftet med NATO, hvilket fik europæiske ledere til at overveje deres reaktion, efterhånden som bekymringerne om Arktis-sikkerheden vokser. Meddelelsen kom efter, at Trump trak sig tilbage fra tidligere toldtrusler mod Europa og udelukkede at tage øen med magt, hvilket lettede det, der truede med at blive et stort brud i de transatlantiske forbindelser.
Selvom Trump beskrev den nye aftale som "meget mere generøs over for USA" og lovede "total adgang" uden udløb eller tidsbegrænsning, er detaljerne stadig sparsomme. Danmark og Grønland understregede, at suveræniteten ikke ville blive kompromitteret. Grønlands statsminister Jens-Frederik Nielsen bød dialogen velkommen, men insisterede på, at territorial integritet og international ret ikke er til forhandling. "Vi kan ikke krydse de røde linjer," sagde han på Nuuk.
NATOs generalsekretær Mark Rutte sagde, at allierede ville være nødt til at øge deres tilstedeværelse i Arktis for at imødegå potentielle trusler fra Rusland og Kina. Kilder med kendskab til drøftelserne sagde, at rammen også kunne omfatte restriktioner på kinesiske og russiske investeringer i Grønland, mens de præcise betingelser for amerikansk militær adgang fortsat ville blive forhandlet med Danmark og Grønland. Rutte tilføjede, at NATOs øverste chefer ville udarbejde de operationelle detaljer "inden for få måneder."
Europæiske ledere udtrykte forsigtighed. EU's udenrigspolitiske chef Kaja Kallas sagde, at Grønlandsepisoden havde "taget et stort slag" på forholdet mellem USA og EU, mens Finlands præsident Alexander Stubb og Storbritanniens premierminister Keir Starmer opfordrede til koordineret handling for at styrke sikkerheden i Arktis. Danmarks statsminister Mette Frederiksen beskrev situationen som alvorlig, men bemærkede, at der var gjort fremskridt med at udforme en diskussion om fælles sikkerhed i regionen...
