Frankrig har godkendt sit budget for 2026 efter måneders politisk fastlåsthed, der truede både den indenlandske stabilitet og markedstilliden. Premierminister Sébastien Lecornu påberåbte sig særlige forfatningsmæssige bestemmelser for at vedtage budgettet uden en fuld parlamentarisk afstemning og navigerede gennem en række mistillidsvotum undervejs. Regeringen overlevede de sidste to afstemninger mandag aften og sikrede dermed sin øjeblikkelige overlevelse.
Budgetaftalen kom efter forhandlinger med Socialistpartiet, som gik med til ikke at modsætte sig regeringen til gengæld for indrømmelser, herunder en suspension af foreslåede pensionsreformer, der ville have hævet pensionsalderen fra 62 til 64. Lecornu beskrev budgettet som et "gennembrud" og fremhævede en stigning på 6,5 milliarder euro i forsvarsudgifter samt bestræbelser på at reducere det nationale underskud til 5 % af BNP, ned fra 5,4 % i 2025.
Politisk ustabilitet har præget Frankrig siden et nyvalg i juni 2024, der førte til et hængt parlament. Efterfølgende regeringer, herunder dem ledet af Michel Barnier og François Bayrou, formåede ikke at vedtage budgetter, hvilket efterlod Lecornus administration til at styre landet gennem langvarig usikkerhed. Dog giver budgetvedtagelsen kun en midlertidig lettelse, da regeringen forbliver skrøbelig og begrænset i sin evne til at gennemføre bredere indenlandske reformer.
Med kommunalvalg lige om hjørnet næste måned og præsidentvalget i 2027 i horisonten, er opmærksomheden nu rettet mod landets politiske fremtid. Præsident Emmanuel Macron, der er udelukket fra en tredje periode, fokuserer på udenrigspolitik og europæiske strategiske spørgsmål, mens yderste højrefløj fortsat kæmper med juridiske udfordringer, der kan påvirke deres rolle ved kommende valg...
