Skip to main content
Nyheder

Minions hidkalder en baby-Cthulthu i den første trailer fra Minions & Monsters

Den animerede film lander i biograferne til sommer.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 9 februar 2026

2026 tegner til at blive et kæmpe år for animationsgiganten Illumination, som allerede om et par måneder lancerer efterfølgeren til The Super Mario Bros. Movie, der går under navnet The Super Mario Galaxy Movie. Og de hviler bestemt ikke på laurbærrene, for blot få måneder senere vender de tilbage med næste kapitel i Minions-serien.

Jeps, allerede den 1. juli får Minions & Monsters premiere i biografer verden over. Filmen følger de elskelige og kaotiske gule væsner, der beslutter sig for at lave deres helt egen Hollywood-film. Men der er naturligvis et twist: deres storfilm mangler et monster, en skræmmende skurk, der kan fungere som antagonist. Det sender banden ud på deres næste store eventyr, hvor de rejser verden rundt på jagt efter mytiske monstre - med hjælp fra selveste Cthulhu, som de har hidkaldt fra afgrunden, blot for at blive overraskede over dens nærmest barnlige fremtoning.

Filmns præmis bliver beskrevet således: "This is the rambunctious, ridiculous and totally true story of how the Minions conquered Hollywood, became movie stars, lost everything, unleashed monsters onto the world and then banded together to try and save the planet from the mayhem they had just created."

Minions & Monsters instrueres af Pierre Coffin, som også står for manuskriptet sammen med Brian Lynch. Illumination-chef Chris Meledandri og Bill Ryan er tilknyttet som producere. Med premieren hastigt nærmende kan du se traileren til Minions & Monsters herunder.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.