For første gang siden 1972 tager mennesker til månen.
Onsdag den 1. april vil fire astronauter (tre amerikanere, én canadier) spænde sig fast i NASAs Orion-kapsel oven på den tårnhøje Space Launch System-raket ved Cape Canaveral, Florida, og påbegynde en 10-dages rejse, der bogstaveligt talt vil føre dem længere væk fra Jorden, end nogen menneske nogensinde har rejst. De lander ikke. Ikke endnu. Men de vil svinge rundt om månen og vende tilbage, en afgørende testflyvning, der markerer begyndelsen på noget meget større. Missionen hedder Artemis II.
Sidste gang mennesker stod på månejorden var i december 1972, da Apollo 17-astronauterne Eugene Cernan og Harrison Schmitt gik gennem Taurus-Littrow-dalen. Siden da har månen været robotternes eksklusive domæne.
Artemis II ændrer ikke det med det samme. Som vi sagde, er der ingen landing planlagt. Men det er den første bemandede test i NASAs bredere Artemis-program, et flagskibsprojekt, der har kostet anslået 93 milliarder dollars siden 2012 og sigter mod at få astronauter tilbage på månens overflade inden 2028, denne gang på den barske og videnskabeligt rige sydpol.
Missionen er også en strategisk erklæring. Kina har gjort stille, men stabile fremskridt mod sin egen bemandede månelanding med målet 2030. USA, det eneste land, der nogensinde har sat mennesker på en anden verden, er fast besluttet på ikke at give slip på det område.
