Super Battle Golf er et af de her små spil, som ud af ingenting pludselig får stor succes på Steam. Nu har udviklerne fra Brimstone Games annonceret at spilleter på vej til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og Nintendo Switch 2 - Super Battle Golf udkom på PC den 19. februar i år.
Som navnet nok afslører, så er Super Battle Golf et kaotisk golfspil, hvor op til 8 spillere kan "spille golf sammen", men langt det meste af tiden går ikke med at få bolden i hul, men i stedet med at spænde ben for ens med/modspillere, ved for eksempel at køre dem ned med ens golfbil - eller ved at skyde dem med en kraftig laserstråle.
Hit your friends with your ball. Ram them down with a golf cart. Fire an orbital laser from half-way across the map. Collect an assortment of items to stop your friends from getting any points as you make your way to the hole.
- Brimstone Games
Super Battle Gold indeholder massevis af både defensive og offensive items, 27 golfhuller, golfbiler, masser af grimt golftøj og forskellige fornærmende emotes og danse. Det lyder som en sjældent kaotisk omgang golf - tjek selv i gameplay traileren nedenfor.
Super Battle Golf kommer til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC til sommer - der er endnu ingen præcis udgivelsesdato.