Double Fine har afsløret roadmap'et for deres "team-based multiplayer pottery party brawler", som udkommer i dag til Xbox Series X/S, PlayStation 5, PC og Game Pass.
Ud over en række kosmetiske udvidelser, kommer der allerede om 14 dage et nyt map, så spillet på det tidspunkt vil have 6 maps at spille på. Til sommer kommer der yderligere to nye maps, nye missioner og andet - og senere på året blandt andet også en photo mode.
Du kan se det fulde roadmap nedenfor - vi kan dog godt forvente, at andet halvår af 2026 vil blive specificeret i flere detaljer, når vi kommer tættere på.
Skal du kaste med urtepotter og skæve askebærer i Kiln senere i dag?
