Ventetiden er næsten forbi. Om 10 dage, den 19. maj, udkommer Forza Horizon 6 og i den forbindelse har Xbox og engelske Playground Games udgivet den obligatoriske lanceringstrailer.
I traileren får vi en forsmag på de mange flotte japanske miljøer spillet udspiller sig i - og der er selvfølgelig også et glimt af den store japanske street racing kultur, som vi helt sikkert vil stifte bekendtskab med, når spillet udkommer om lidt over en uge.
Forza Horizon 6 udkommer til Xbox Series X/S, PC og Game Pass den 19. maj, med mindre du køber Premium Edition, som giver dig adgang 4 dage tidligere, nemlig den 15. maj. En version til PlayStation 5, kommer senere i 2026.
Se lanceringstraileren nedenfor.
