Den turbaserede taktiske sci-fi deck-builder Echo Generation 2 udkommer til Xbox Series X/S, PC via Steam og på Game Pass den 27. maj. Spillet er udviklet af canadiske Cococucumber, som også stod bag originalen fra 2021 og som senest har givet os Ravenlok.
I forhold til det første spil, vil Echo Generation 2 have et nyt deck-building kampsystem med mere end 100 unikke kort, som kan bruges til at bygge combos med, udføre ødelæggende angreb og tilkalde allierede med. Spillet er inspireret af film og spil fra 80'erne og 90'erne og bygget med en farverig og nostalgisk voxel-grafikstil.
Du kan se den flotte lanceringstrailer til Echo Generation 2, som udkommer til Xbox Series X/S, PC og Game Pass den 27. maj, nedenfor.