Siden udgivelsen af 007 Legends tilbage i 2012, har der været meget stille omkring James Bond på spilfronten - det er nu slut, med udgivelsen af 007 First Light fra IO Interactive, som udkommer i dag.
Spillet er både udviklet og udgivet af IO Interactive, så det er en stor satsning fra den danske udvikler og det skulle være det klart dyreste projekt, som IO til dato har lavet. 007 First Light er blevet ganske godt modtaget af anmeldere rundt omkring, da både PC og PlayStation 5 udgaven ligger med en metascore på 87/100 og Xbox Series X/S versionen ligger på 86/100. Dermed ligger det komfortabelt foran James Bond 007: Everything or Nothing fra Electronic Arts fra 2004, som har en metascore på 83/100.
Der er dog stadig et stykke vej op til det bedst ratede James Bond spil nogensinde, som er GoldenEye 007 fra 1997, som ligger med en metascore på imponerende 96/100.
007 First Light blev tilgængelig i går for dem, som havde forudbestilt spillet og senere i dag, helt præcis kl. 16.00, vil alle kunne købe spillet til Xbox Series X/S, PlayStation 5 og PC. En version til Nintendo Switch 2 kommer sidst på sommeren.
Du kan læse vores anmeldelse af 007 First Light her.
