Skip to main content
Gamereactor Nyheder The Wolf Among Us 2
Nyheder

The Wolf Among Us 2 er 8-12 timer langt

Vi har tidligere kunne rapportere at alle episoderne ankommer samtidig, også.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 15 juni 2026

I gamle dage plejede Telltale-spil at udgive et enkelt afsnit, tease det næste og derefter forsvinde i et stykke tid, mens udviklerne arbejdede på højtryk. Det var en ret unik måde at udgive computerspil på, og selvom Dispatch gjorde noget lignende i slutningen af sidste år, ser det ud til, at det nye Telltale ikke har i sinde at lade os vente i månedsvis på de næste kapitler.

The Wolf Among Us 2 er stadig opbygget som et episodisk spil, bemærker IGN, men hvis du har lyst til at opleve hele historien i ét stræk, kan du gøre netop det. Den samlede oplevelse vil tage omkring 8-12 timer at gennemføre, men de valg, du træffer undervejs, vil med stor sandsynlighed give dig lyst til at genstarte spillet for at se, hvordan tingene ellers kunne have udspillet sig i Bigbys næste store sag.

Handlingen udspiller sig seks måneder efter begivenhederne i det første spil, hvor Bigby Wolf er på jagt efter en seriemorder. Udover alle de Fables, vi allerede kender, vil dette spil også fokusere på en menneskelig "Mundy"-detektiv ved navn Faye, som hurtigt må sande, at magi er virkeligt i denne verden - og at det kan være ekstremt farligt.

The Wolf Among Us 2 er sat til at udkomme i 2027.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.