Skip to main content
Gamereactor Nyheder
Nyheder

Xbox Game Studios-chef Craig Duncan trækker sig

Louise O'Connor, som er Head of PR, er også ude.
Magnus Groth-Andersen 16 juni 2026

Det har været to fuldstændig vanvittige uger hos Microsoft, og i særdeleshed hos Xbox. Først og fremmest på grund af de skelsættende afsløringer om virksomhedens fremtid og spilstrategi, herunder annonceringen af, at både Gears of War: E-Day og Clockwork Revolution bliver eksklusive for Xbox-økosystemet. Kort efter sommerens store begivenheder meldte Asha Sharma og Matt Booty dog ud, at en større operationel omstrukturering er nødvendig for at sikre virksomhedens fremtid, med det klare mål at ligge nummer ét i 2030.

Det var her, alarmklokkerne for alvor begyndte at ringe. Særligt da The Information for få dage siden hævdede at have oplysninger om en mulig udskilning af Xbox fra Microsoft, eller sågar et delvist salg af divisionen. Selvom de rygter ikke er officielt bekræftede, ser dagens nyheder ud til at binde flere punkter sammen i begivenhedsforløbet. Ifølge The Game Business har den nu forhenværende chef for Xbox Game Studios, Craig Duncan, nemlig valgt at sige op efter under to år på posten. Det samme gør stabschefen for Xbox Game Studios, Louise O'Connor.

Duncan har været hos Xbox siden 2011 og er bedst kendt for sine 14 år som direktør for Rare. Han overtog rollen som studiechef efter Alan Hartman i november 2024, hvor hans opgave var at overvåge og lede The Coalition, Halo Studios, Flight Sim, Turn 10, Playground Games, Rare, Obsidian, Ninja Theory, Compulsion Games, The Initiative, Double Fine, InXile, Undead Labs, World's Edge samt XGS Publishing. O'Connor er ligeledes en sand veteran fra Rare, hvor hun startede helt tilbage i 1999 som animator på Nintendo 64-klassikeren Conker's Bad Fur Day. Siden har hun været involveret i utallige projekter, indtil hun forlod studiet efter aflysningen af Everwild och i september sidste år overtog den lederstilling, som hun nu vinker farvel til.

Ifølge rapporten har Duncan sendt en intern e-mail ud til medarbejderne, hvor han skriver følgende:

"When I took the helm at XGS 20 months ago, my aim was to serve our studios, our teams and the people who create our games. Together, we set out to deliver high-quality games, strengthen the corporate culture across our studios, and help shape the future of the company. I am proud to say that we achieved many flawless launches that drove the company's commercial success. (...) Louise has been an attentive, creative and trusted partner who has always championed excellence and supported our studios with clarity and dedication. I thank her for all she has contributed to XGS and am confident she will succeed in whatever she undertakes."

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.