Skip to main content
Nyheder

Valheim får måske ikke mere indhold efter 1.0-lanceringen

Måske ikke alle live-service spil skal understøttes for evigt?
Magnus Groth-Andersen Opdateret 2 juli 2026

Det må siges at være en gigantisk milepæl for Iron Gate. Den 9. september overgår Valheim officielt fra Early Access til en komplet 1.0-version. I den forbindelse introduceres en stor opdatering, der tilføjer en masse nyt indhold, men det kan også meget vel gå hen og blive den sidste store indholdsopdatering til spillet.

I en officiel FAQ-opdatering kommenterer Iron Gate på, om der vil være fortsat support efter 1.0-lanceringen. Udvikleren vil dog ikke love meget mere end fejlretninger og generelle livskvalitetsforbedringer. De forklarer, at det i øjeblikket er for tidligt at sige, præcis hvor længe spillet vil modtage opdateringer, og om der overhovedet vil blive tilføjet mere indhold i fremtiden.

"We will continue to improve the game with bugfixes and quality of life stuff, though for exactly how long the game will continue to receive updates is currently too soon to say. Likewise, it is too soon to say whether or not there will be more content added to the game in the future".

FAQ'en afslører desuden, at det nye 1.0-indhold primært fokuserer på det iskolde "Deep North"-biom, selvom der også vil være forbedringer andre steder. Samtidig stiger prisen på spillet til $29,99 for at afspejle overgangen fra et Early Access-spil til en fuld udgivelse, der tilbyder en komplet oplevelse.

Derudover skal man ikke forvente bred understøttelse af cross-platform lagring (cross-saves), mens filstørrelsen til gengæld bliver ganske overkommelig på omkring 4,3 GB på de fleste platforme.

Skal du tjekke Valheim 1.0 ud til september?

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.