Skip to main content
Gamereactor Nyheder Madame Web
Nyheder

Der er ikke flere projekter i Spider-Man "villain"-universet under udvikling hos Sony

Universet der gav os klassikere som Madame Web og Morbius lader til at være dødt.
Magnus Groth-Andersen Opdateret 5 august 2026

Det ser ud til, at Sonys udskældte Spider-Man-spin-offs endelig synges på sidste vers. Efter en række kritiske og økonomiske mavepustere som Morbius, Madame Web, Kraven the Hunter og flere lader det til, at Sony-chefen Tom Rothman har skrinlagt ideen om et univers, der kunne eksistere side om side med MCU's Spider-Man - uden nogensinde rent faktisk at lade Spider-Man dukke op.

I et interview med Variety blev Rothman adspurgt om Sonys andre Marvel-karakterer uden for Spider-Man. Om årsagen til filmenes fiaskoer udtalte Rothman, at det bunder i manglende tilfredshed hos publikum:

"Ultimately, the audience wasn't satisfied enough with them. Whether that's a fair assessment of those movies, who knows. That's howling into the wind. The audience is the boss, and they didn't respond. It's as simple as that."

Rothman sagde desuden dette om hvorvidt det her univers kan vende tilbage:

"Right now, we don't know. We never looked at it as the 'Sony-Marvel Universe.' We looked at if there were worthwhile movies to make with other characters. At the moment, there are none in active development."

Den enorme succes med Spider-Man: Brand New Day i biografen kunne måske inspirere Sony til at genoptage planerne for det bredere Spider-Man-univers, men lige nu er intet i aktiv udvikling, da publikum har bevist, at de ikke møder op til en Spider-Man-film uden selve Spidey. Medmindre det er Venom.

Fuld profil 44.938 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.