Skip to main content
Nyheder

Guitar Hero til DS

Lav din DS om til en miniguitar!
Steen Marquard 19 marts 2008

Når du spiller denne udgave, så holdes maskinen på højkant.

Activision har netop meddelt, at Guitar Hero on Tour, en bærbar udgave af Guitar Hero til Nintendo DS lanceres denne sommer. Men i stedet for at koble en lille guitar til din DS, så får du i stedet muligheden for at putte et greb på maskinen, der faktisk forvandler hele lommekonsollen til en miniguitar. Derefter skal du bare give den gas med det medfølgende plekter.

Sådan ser det medfølgende guitar-grip ud. Der er kun fire knapper i denne omgang.

Vi ved det lyder underligt, og har du brug for et mere bevægeligt bevis, så kan du se nærmere på denne lille trailer hvor et par unge mennesker rocker løs med deres miniguitarer.

Sådan ser begge skærme ud, når de vises ved siden af hinanden.

Der er endnu ikke udsendt nogen liste over de numre du kan spille til i denne DS-udgave, men Activision lover os, at den bliver stor og at der vil være en masse forskellige genrer inkluderet.

Spillet vil indeholde frem scener, som ikke tidligere har været brugt i serien.

Hvad ville Guitar Hero være værd uden muligheden for at spille sammen med en ven?I Guitar Hero on Tour kan du spille sammen med en ven via co-op eller kæmpe i Guitar Duel, som tilbyder helt nye måder at jorde konkurrenterne på.

Fuld profil 2.508 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.