Bioware og EA pumper så mange penge i deres Star Wars: The Old Republic, at det er til at blive svimmel af, og ArenaNet prøver at genopfinde dele af MMO-genren med deres Guild Wars 2. Det næste store MMO er en mulighed, og nu er det bare op til udviklerne at regne ud hvordan det skal fungere.
Vi har set en del gode bud, og med Star Wars lige rundt om hjørnet er der kridtet op til kamp på MMO-scenen.
Carbine Studios virker overbeviste om, at de har regnet ud hvad der skal til. I den foregående uge har vi taget et kig på WildStar, udviklerens noget anderledes MMO. Der bydes på tåbelige interviews med figurerne i spillet og mere seriøse udviklerdagbøger.
Gik du glip af noget, kan du finde det hele på nedenstående links. Så klik løs og læs.