Skip to main content
Nyheder

Syndicate har besked til piraterne

Opfordrer dem til at søge job
Rasmus Lund-Hansen 24 februar 2012

Når en pirat-gruppe har knækket kopibeskyttelsen på et spil og sendt det ud med deres virtuelle piratskibe, så pakker de ofte en såkaldt .nfo-film med.

Den indeholder typisk et logo lavet med ASCII-grafik, instruktioner til hvordan man installerer spillet, og hilsener til andre warez-grupper.

Sådan en .nfo-fil er der også med i den helt legale udgave af Syndicate, lavet af udvikleren Starbreeze selv, skriver Rock Paper Shotgun. Filen er komplet med ASCII-logo og installationsinstrukser, der lyder som følger:

Install Notes:
~~~~~~~~~~~~~~
1) Insert disc
2) Play 😉

Filen fortsætter endvidere med at fortælle hvor mange folk og hvor lang tid det har taget at udvikle spillet. I vanlig warez-gruppe-stil slutter filen af med at opfordre til at søge job hos Starbreeze - tilsyneladende ud fra devisen om, at hvis du er dygtig nok til at cracke vores spil, så er du sikkert også dygtig nok til at arbejde her.

Fuld profil 10.089 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.