Rockstar har nu sluppet en masse information ud om, hvad vi kan forvente os af online-delen i Grand Theft Auto V. Det ser ud til at Rockstar planlægger en strøm af opdateringer og tiltag i de kommende måneder, og udvikleren understreger at de vil lytte til feedback fra spillere verden over i planlægningen af det nye indhold, der bliver åbnet op den 1. oktober.
De fortæller at de første mange uger vil gå med at finpudse online-delen og iagttage spillerne, for at kunne levere en online-oplevelse, der lever op til resten af spillets høje kvalitet.
I begyndelsen af online-lanceringen vil op til 16 spillere kunne spille med og mod hinanden både i og udenfor missioner. Eller for den sags skyld kunne gå i biografen sammen i spillet. Der vil også blive budt på løb både til lands, til vands og i luften ligesom man vil kunne bruge en figurskaber til at sætte sit eget præg på ens online-figur.
Både co-op-heist, capture the flag og en indholds-skaber med mulighed for at lave deathmatch-baner og ræs vil blive tilgængelig på et senere tidspunkt.
Der vil blive IAP (mikrotransaktioner) i spillet som rygtet, disse, understreger Rockstar dog, vil ikke være i form af en betalingsvæg. De skulle heller ikke give balance-problemer, da selve online-delen er tunet efter de spillere, der ikke betaler.
Du kan læse det hele på dette link.
Husk også at læse vores store anmeldelse af GTA V her eller hele tre meninger ved at klikke her.