Skip to main content
Nyheder

Windows 10 er ikke kompatibelt med mange DRM-systemer

Microsofts nye styresystem Windows 10 har nu officielt været tilgængeligt for offentligheden siden sidste måned, og er gratis at hente for alle Windows 7 og Windows 8.1-ejere. Som forventet måtte brugere, der tog springet…
Philip Lauritz Poulsen 18 august 2015

Microsofts nye styresystem Windows 10 har nu officielt været tilgængeligt for offentligheden siden sidste måned, og er gratis at hente for alle Windows 7 og Windows 8.1-ejere. Som forventet måtte brugere, der tog springet til det nye styresystem, acceptere betingelserne i en fornyet EULA-aftale, hvilket tilsyneladende har haft nogle spøjse "bivirkninger". For det første kan systemet ifølge Gamerant nu scanne efter software installeret på maskinen, og deaktivere piratkopieret software (såsom apps, spil osv.). Det er dog kommet frem indenfor de seneste par timer, at muligheden kun eksisterer for Microsoft-tjenester, og ifølge TechPowerUp vil scanningen derfor ikke omfatte software fra andre firmaer.

Der er stadig et aspekt, som alligevel skaber utilfredshed hos mange Windows 10-brugere. Ifølge RockPaperShotGun kan styresystemet nemlig ikke køre spil, der benytter sig af hverken SafeDisc eller visse versioner af Securom DRM, hvilket er et kæmpe problem, da disse systemer bliver brugt af blandt andet Grand Theft Auto III, det originale Sims-spil og Microsoft Flight Simulator 2004. Valget om ikke at understøtte systemerne blev til dels begrundet af Microsofts Boris Schneider-Schon på årets Gamescom-messe med, at SafeDisc-systemet altid har været betragtet som usikkert af firmaet, og fjernelsen af understøttelsen derfor øger sikkerheden på brugernes PC'ere.

Selvom begrundelsen måske giver meget god mening, er det lidt ærgerligt for de mange gamere derude, som ikke længere kan spille deres gamle yndlingsspil. Vi holder øje med sagens udvikling, og håber Microsoft finder frem til en løsning på problemet snarest.

Fuld profil 794 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.