Hello Games har opdateret No Man's Sky, og opdateringen kan hentes på både PC og PS4 lige nu. Opdateringen hedder 1.04, og der står ikke andet i detaljerne end at der er tale om "Bug Fixes".
Siden udgivelsen har mange nydt deres galaktiske rejse i spillet, men der har været en række tekniske fejl som mange har klaget over. Denne opdatering skulle meget gerne rette op på mange af disse.
Hello Games arbejder videre på både opdateringer men også udvidelser, og der har blandt andet være tale om Base-Building i den nærmeste fremtid.