En af de største afsløringer ved The Game Awards var Obsidian Entertainments The Outer Worlds, der udgives af Private Division som det sidste tredjepartsprojekt inden Microsoft tager over. Spillet lod til at være en mere gammeldags rollespilsoplevelse til manges glæde.
Dog var traileren relativt kort, selvom I naturligvis kunne læse meget mere om spillet via vores preview. Vi mangler dog gameplay - og her kan vi være behjælpelige.
Vi har modtaget 15 minutters gameplay fra Private Division, og det kan I se herunder. Spillet udkommer næste år på PS4, Xbox One og PC.
