Skip to main content
Nyheder

PS Plus-versionen af Greedfall kan ikke opgraderes til Playstation 5

Efter at have forbedret sig løbende med hver eneste udgivelse blev Greedfall fra 2019 den foreløbige kulmination på franske Spiders arbejde inden for RPG-genren. Spillet fik en relativ stor fanbase, og fra i dag…
Jakob Hansen 30 juni 2021

Efter at have forbedret sig løbende med hver eneste udgivelse blev Greedfall fra 2019 den foreløbige kulmination på franske Spiders arbejde inden for RPG-genren. Spillet fik en relativ stor fanbase, og fra i dag af kan både nye og gamle spillere kaste sig over eventyret, når det udkommer i en ny version til Xbox Series X og PS5.

Ejer du allerede spillet på de tidligere konsoller, kan du endda gratis opgradere til den nye version, men der er dog en lille hage. Var du en af dem, der sikrede dig spillet på PS Plus tilbage i januar, så gælder tilbuddet ikke:

"The free version obtained by the PS+ subscription is not eligible for the free upgrade to the PS5 version," skriver udvikleren på Twitter.

Spiders gør det dog også klart, at Xbox Game Pass-versionen godt kan opgraderes, da Xbox Smart Delivery automatisk sørger for, at du har den rette version af spillet til din platform.

PS4-versionen af Final Fantasy VII: Remake kan heller ikke opgraderes gratis, hvis man har adgang til spillet gennem PS Plus.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.