Skip to main content
Nyheder

Den klassiske serie XCOM får mobilspinoff

Fem dramatiske år er passeret siden lanceringen af det ganske glimrende Xcom 2, og da udvikleren Firaxis eftersigende arbejder på et turbaseret spil sat i Marvel-universet, skal vi nok en del igennem, inden at…
Jakob Hansen 20 juli 2021

Fem dramatiske år er passeret siden lanceringen af det ganske glimrende Xcom 2, og da udvikleren Firaxis eftersigende arbejder på et turbaseret spil sat i Marvel-universet, skal vi nok en del igennem, inden at vi igen kan prøve kræfter med et nyt kapitel i serien.

Det betyder dog ikke, at vi helt bliver snydt for mere XCOM i den nærmeste fremtid, da udvikleren Iridium Starfish netop har lanceret XCOM: Legends, et nyt mobil spin-off, som i øjeblikket er tilgængeligt i en række asiatiske territorier.

Ifølge Google Play Stores filippinske side indeholder spillet en kampagne samt flere forskellige PvP-spildele. Du kan styre et hold med op til fem karakter, og ligesom hovedspillene er kampene turbaseret. Da der er tale om et gatcha-spil skal du samle forskellige helte, som sidenhen kan opgraderes.

Spillet er free-to-play og endnu i Early Access. Som nævnt har spillet endnu ikke fået en lancering i Vesten, men det er nok kun et spørgsmål om tid, inden vi også kan prøve kræfter med det.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.