Skip to main content
Nyheder

Ubisoft implementerer nu Blockchain-baseret NFT-system i deres spil ved navn Quartz

"Krypto", "Blockchain", "NFT'er" - ja, der er megen lingo at holde styr på i disse tider, hvor digitalt ejerskab, og behovet for mere moderne valuta stiger. Om spiludviklere så skal hoppe med på bølgen…
Magnus Groth-Andersen 8 december 2021

"Krypto", "Blockchain", "NFT'er" - ja, der er megen lingo at holde styr på i disse tider, hvor digitalt ejerskab, og behovet for mere moderne valuta stiger. Om spiludviklere så skal hoppe med på bølgen er en helt anden sag, men Ubisoft har altså valgt at hoppe i med begge ben.

De har, via en pressemeddelelse, nu løftet sløret for Quartz, et system der skal lade spillere spille for at optjene NFT-baseret grej, et unikt stykke grej, som så kan sælges for kryptovaluta. Hele systemet kører på Blockchain-teknologi, og er altså ikke centraliseret på nogen måde.

Quartz implementers først i Ghost Recon Breakpoint via en beta fra d. 9 december, altså i morgen. Ideen er at du, ved at spille masser af Ghost Recon Breakpoint, kan optjene grej (som kaldes "Digits") og som så, via en trejdepartsmarkedsplads, kan sælges for kryptovaluta. Hver eneste Diget er unikt identificeret af serienummer, som netop giver den værdi som NFT.

Hver eneste Digit kommer med en "History of Ownership" som de sælges og købes. Dog varierer selve grejet ikke for hver version, der er serienummeret der giver det en unik karakter, og når Quartz lanceres i morgen er det med bare tre forskellige stykker grej, et "Wolves"-skin til M4A1-riflen, en hjelm og et par bukser.

Det er planen at lancere flere Digits, og muligvis ekspandere tjenesten i 2022, dog er der ingen planer om at tilbyde gameplay-mæssige fordele igennem NFT'ere.

Fuld profil 44.261 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.