Skip to main content
Gamereactor Nyheder Fast & Furious Crossroads
Nyheder

Bandai Namco stopper salget Fast & Furious Crossroads mindre end to år efter lanceringen

Vi kan nu lykkeligt glemme et af 2020's værste spil.
Jakob Hansen 30 marts 2022

Fast & The Furious er blandt de ti mest indtjenende filmserier nogensinde, men bare fordi licensen er populær, betyder det ikke nødvendigvis, at et spil baseret herpå bliver nogen succes.

Det måtte Slightly Mad Studios erfare på den hårde måde tilbage i 2020, hvor de lancerede Fast & Furious Crossroads. Selvom Vin Diesel og Michelle Rodriguez ligger stemme til karakterne Dom og Letty, så formåede det slet ikke at redde den skuffende racer, der blandt andet endte på vores liste over årets værste spil.

Derfor er der nok ikke mange, der kommer til at græde tårer over, at udgiveren Bandai Namco nu meddeler, at spillet snart fjernes fra salg. Helt præcist vil Fast & Furious Crossroads kun være tilgængeligt digitalt frem til den 29. april kl. 16 dansk tid. Fysiske eksemplarer af konsolversionen kan dog stadig anskaffes, og onlineserverne vil forsat være aktive.

Noget kunne derfor tyde på, at der er Fast & Furious-licensen, der volder problemer, men det er selvfølgelig blot spekulation.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.