Skip to main content
Nyheder

Atari køber Nightdive Studios

Atari har betalt $10 millioner for udvikleren af den kommende System Shock-remake.
Jakob Hansen 26 marts 2023

Spilpioneren Atari, hvis bedrifter mest hører fortiden til, har købt udgiveren Night Dive Studios.

Umiddelbart er der tale om et lovende ægteskab, for Nightdive Studios ekspertise ligger i at bringe ældre spil - såsom Blade Runner, Quake og Doom 64 - til live på moderne platforme.

Atari betaler $10 millioner for Nightdive Studios, hvoraf halvdelen af betalingen består af aktier i Atari. Prisen kan dog ende med at blive fordoblet, alt efter hvordan Nightdive Studios lever op til en række kontraktlige målsætninger, skriver Yahoo Finance.

"This is a big win for our team! As we look to continue producing high-quality, new, and remastered games that do justice to the original IP; we could think of no better long-term partner than Atari," lyder det fra Nightdive Studios på Twitter.

Nightdive Studios kommende projekt er en remake af det indflydelsesrige System Shock, der oprindeligt udkom til PC tilbage i 1994. Den nye remake udkommer den 30. maj.

Fuld profil 3.949 udgivne artikler
Hvorfor stole på Gamereactor
23 Udgaver Hver med sin egen redaktion og sine egne karakterer.
1998 Udgiver siden Uafhængigt ejet hele vejen.
100% Hands-on Skrevet ud fra tid med spillet, aldrig pressemateriale.
1–10 Netværksscore Hver udgaves karakter, sammenlagt og vist.